Kendte14. marts 2024

Billede afslører: Mette Sommer var allerede sammen med Kristian Kjær Lindegaard, da ”Bachelorette” rullede over skærmen

TV 2-programmet ”Bachelorette” blev sendt fra 23. maj til 25. juli. Et billede fra 6. april afslører, at hun allerede havde fundet kærligheden, før det blev sendt
Mette Sommer blev nummer tre ved seneste udsendelse af "Vild med Dans".
Mette Sommer blev nummer tre ved seneste udsendelse af "Vild med Dans".
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mette Sommer og Kristian Kjær Lindegaard skal være forældre

16 fyre og to kvinder tog til Mexico for at finde kærligheden i TV 2-programmet ”Bachelorette”.

Den ene kvinde var Mette Sommer, og hun datede løs for at finde den helt rigtige, hun kunne dele resten af livet med.

Men faktisk var hun allerede en andens, da vi alle så hende møsse løs med deltagerne.

Det afslører et billede, som SE og HØR er i besiddelse af.

Kristian Kjær Lindegaard ses til venstre med kasket. Ved siden af ham står Mette Sommer. Billedet er taget, halvanden måned før "Bachelorette" rullede over skærmen på TV 2.
Kristian Kjær Lindegaard ses til venstre med kasket. Ved siden af ham står Mette Sommer. Billedet er taget, halvanden måned før "Bachelorette" rullede over skærmen på TV 2.
 Foto: Privat

Billedet er taget den 6. april – halvanden måned før programmet blev sendt på TV 2.

Her ses Mette Sommer sammen med sin nuværende kæreste og kommende far til deres første barn, Kristian Kjær Lindegaard, i Alicante Lufthavn i Spanien.

LÆS OGSÅ: Gik Mette i seng med både Boris og Stig? Nu reagerer hun på rygterne

Fulgte man med i ”Bachelorette”, virkede det ellers ret åbenlyst, at hun var glad for deltageren Boris Hiort.

De hyggede sig gevaldigt, og da finalen endelig kom i slutningen af juli, var det også Boris Hiort, der fik den sidste rose og ”vandt” Mette Sommer.

Kort tid gik der dog, før begge var ude i medierne for at fortælle, at deres forhold ikke kunne fortsætte i København.

Sponsoreret indhold