Kendte19. april 2024

Anton Hjejle forvirret i "Forræder": Troede, halvdelen af deltagerne var ukendte

Til at begynde med troede Anton Hjejle, at castet i hans sæson af "Forræder" var med halvt kendte og halvt "almindelige" mennesker
Hele castet for anden sæson af "Forræder". Og jo, de er alle sammen "kendte".
Hele castet for anden sæson af "Forræder". Og jo, de er alle sammen "kendte".
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

LÆS OGSÅ: Lene Beier blev udpeget i "Forræder" : Man skal ikke stikke næsen frem

Den forudgående – og første – sæson af "Forræder" var med kendte danskere som deltagere. Den igangværende lige så. Det gik dog ikke ved første øjekast op for Anton Hjejle. Der var nemlig få deltagere, som han kunne genkende som værende "kendte".

Det fortæller skuespilleren i podcasten "Mathias Helts talkshow" på Radio4.

– Lad mig sige det sådan her: Der var virkelig mange, jeg ikke vidste, hvem var. Og jeg tænkte: "Nåh, de har måske lavet sådan en 50/50: Nogen, der har været i tv før og så nogen, der ikke har", siger Anton Hjejle, mens resten af studiet brækker sig af grin.

Anton Hjejle har blandt andet spillet med i "Klienten" og "Nattevagten 2".
Anton Hjejle har blandt andet spillet med i "Klienten" og "Nattevagten 2".
 Foto: Kaspar Wenstrup

Efterfølgende fandt skuespilleren ud af, at nogen af de andre deltagere havde enormt mange følgere eller vundet vigtige medaljer for Danmark, som han siger. Men nogle typer kendte er bare nemmere at sætte ansigt på end andre, forklarer han:

– Hvis man er en sportsstjerne, så ved jeg ikke, hvem du er. Hvis man er forfatter … jeg ved for eksempel ikke, hvordan Bjarne Reuter ser ud.

Bjarne Reuter medvirker dog ikke i "Forræder". Endnu. Vi kan jo krydse fingre for en kommende sæson. Læser I med, TV 2?

Hør klippet med Anton Hjejle herunder:

Sponsoreret indhold