Krimi2. maj 2024

20-årig kvinde ville dele taxa: Blev forulempet af 43-årig mand

En ung kvinde ville bare dele en taxa, da hun i 2022 skulle hjem fra byen. I stedet endte hun med at blive udsat for ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse
Taxi på Kongens Nytorv i København fredag den 28. maj 2021
Retten på Frederiksberg idømte onsdag en 43-årig mand seks måneders fængsel – han blev dømt for at forulempe en ung kvinde på vej hjem fra en bytur, da de delte en taxa sammen. (OBS: Arkivfoto)
 Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Følg med LIVE: Nu er Stig Tøfting for retten

Seks måneders ubetinget fængsel.

Sådan lød dommen onsdag ved Retten på Frederiksberg, da en 43-årig mand blev dømt for blandt andet ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse begået mod en dengang 20-årig kvinde.

Det skriver Københavns Politis anklagere på X.

Den 20-årige kvinde var på vej hjem fra byen i juni 2022, da hun mødte den nu 43-årige mand. Sammen aftalte de at dele en taxa, men sådan skulle det langt fra gå.

Taxaen skulle sætte de to af på forskellige adresser, men i stedet tog den 43-årige mand kvinden med til sin forretning på Frederiksberg.

Her blev kvinden udsat for forskellige former for ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse.

Kvindens tur hjem endte dog ikke her, for efterfølgende tog han den unge kvinde med på endnu en taxatur, hvor hun igen blev udsat for blufærdighedskrænkelse.

Det koster nu manden seks måneders fængsel.

Det fremgår ikke, om manden valgte at anke dommen.

Sponsoreret indhold