Reality2. maj 2024

Kærlighed på Bali: Frida Bolm forelsket i udenlandsk mand

Efter flere måneder på eventyr i udlandet har Frida Bolm ramt kærlighedsbingo på Bali. Det afslører "Bachelor"-stjernen over for SE og HØR
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Der var en flirt mellem Frida Bolm og Boris Hiort, da de for nogle måneder siden dukkede op sammen på den røde løber. Se hele interviewet her!
 Video: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: FRIDA BOLM INDRØMMER LØGN

Amor og hans pil kender ingen grænser. Det kan Frida Bolm skrive under på.

I løbet af de sidste par måneder har "Bachelor"-stjernen rejst rundt langt væk fra Danmark, og på det seneste har destinationen været betagende Bali.

Her har kærligheden fundet vej til TV 2-stjernen, afslører hun over for SE og HØR. Det er den 29-årige Thomas fra New Zealand, som har fejet benene væk under hende.

Frida mødte den mørkhårede lækkerbisken på dating-appen "Hinge", og derefter gik det stærkt.

- Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at bruge det, men så tænker jeg ”hvorfor ikke?”. Det kunne jo være, man mødte nogle sjove mennesker. Jeg havde dog ikke forestille mig, at jeg ville møde en som ham der, fortæller Frida til SE og HØR.

Frida Bolm
Selv om de kun har kendt hinanden i et par uger, er Frida faldet pladask for Thomas fra New Zealand.
 Foto: Privat

Selv om de bare har kendt hinanden i et par uger, er følelserne stærke mellem de to turtelduer. Så stærke, at de snart kalder sig kærester.

- Vi har ikke haft ”snakken” endnu, men jeg tror, det ligger lidt i kortene, indrømmer "Bachelor"-darlingen.

Fælles fremtid

Fridas rødbedefarvede pas passer umiddelbart ikke praktisk super til Thomas' sorte ditto fra New Zealand.

Det spiller dog ikke nogen stor rolle. Parret er allerede flittigt i gang med at planlægge deres fælles fremtid, som de er meget åbne omkring.

- Jeg kunne godt se mig selv bo her på Bali i en lang årrække, men jeg vil nok ikke være her for evigt og stifte familie her, slår Frida fast og uddyber:

- De snakke har vi allerede haft, hvor vi snakker om fremtidsudsigter. Han har ikke en plan for, hvor han gerne vil bo og stifte familie, så det er han ret åben for.

Med en karriere som podcast-vært og influencer kan Frida arbejde fra stort set hver en strandstol rundt omkring i hverdagen. Det samme kan Thomas, som til daglig arbejder som digital webdesigner.

- Han er lavet til mig

I "Bachelor" fandt Frida ikke kærligheden. Da hun kom hjem, troede hun, at den rette var der. Men pludselig gik det forhold i vasken.

Nu er TV 2-kendissen overbevist om, at hun har fundet sin eneste ene i Thomas.

- Der er meget, jeg er faldet for ved ham. Han er lige mig. Jeg føler, at han er lavet lige til mig, det er ret syret. Vi har mange ting til fælles og samme interesser, siger Frida.

Tv-dateren og eventyreren spilder ikke tiden. Om halvanden uge rejser Frida hjem til Danmark, men blot to uger efter det, bliver hun genforenet med Thomas.

- Han har inviteret mig til New Zealand den 30. maj, hvor jeg skal med til hans fars bryllup. Det har jeg lidt noia over, fortæller Frida, som slår fast, at forholdet er ganske seriøst allerede nu.

Sponsoreret indhold