Sport2. maj 2024

41-årige Carli Lloyd skal være mor

Den tidligere landsholdsspiller har kæmpet en benhård kamp for at blive gravid, og nu er det endelig lykkedes for hende
Angriberen fik imponerende 316 optrædender for det amerikanske landshold - med 134 mål til følge. 
Angriberen fik imponerende 316 optrædender for det amerikanske landshold - med 134 mål til følge.
 Foto: Aaron Doster/ASSOCIATED PRESS

Fodboldspilleren Carli Lloyd har oplevet utrolig stor succes i sin karriere. Men drømmen om at blive mor, havde længe lignet blot det - en drøm.

Men nu kan den amerikanske landsholdslegende endelig juble over, at hun og ægtemanden, Brian Hollins, venter deres første barn.

Onsdag åbnede hun for første gang op om sin kamp, i et opslag på Instagram, til sine mere end 1,1 millioner følgere.

- Det har været en rutsjebanetur af en rejse, at nå til dette punkt. Vi er mere end begejstrede for at blive forældre! Jeg kunne ikke være kommet igennem det her uden min fantastiske mand, Brian. Han holdt mig virkelig i gang, skriver Lloyd onsdag.

Lloyd har været gift med Brian Hollins i syv år og lægger nu ikke længere ikke skjul på, at de to har været igennem en lang kamp i fertilitetsbehandling.

- Vi er så taknemmelige for al den kærlighed og støtte, vi havde fra vores familie og venner. Min historie er i øjeblikket lykkelig, men jeg ved, at der er andre kvinder, der står over for udfordringer i deres graviditetsrejse.

- Jeg ser jer, og jeg forstår jeres smerte. Mit håb er, at flere og flere kvinder vil tale om dette emne, fordi deres historier hjalp mig. Jeg ønsker også flere ressourcer, finansiering og uddannelse omkring fertilitetsbehandlinger. Der er meget at gøre, og jeg håber, jeg kan spille en rolle i at hjælpe!, skriver Lloyd.

Da Lloyd gik på pension i 2021, blev hun spurgt, hvorfor hun valgte at hænge støvlerne op i stedet for at efterligne eksempelvis Tom Brady, der spillede til han var 45.

Men Lloyd ønskede at stifte familie. Og i modsætning til mandlige atleter, så er der nu engang det aber dabei, at ingen kan klare den opgave for kvinder.

- Tja, Tom Brady behøver ikke at have børn, det er den ene ting, til at begynde med. Min mand, Brian, og jeg skal til sidst stifte familie, så uret tikker, fortalte hun dengang.

FIFA kårede hende til årets spiller to gange i løbet af hendes 22 år lange karriere.

Carlie Lloyd spillede imponerende 316 kampe for fodboldlandsholdet. Hun vandt to VM-titler og to olympiske guldmedaljer i kvindefodbold.

Sponsoreret indhold