Sport2. maj 2024

Jamie Carragher beruset på tv: – Har drukket otte øl

Den engelske fodboldekspert havde sig en festlig onsdag aften i Tyskland
Jamie Carragher nød stemningen på stemningstribunen i Dortmund - med dertilhørende forfriskninger. 
Jamie Carragher nød stemningen på stemningstribunen i Dortmund - med dertilhørende forfriskninger.
 Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jamie Carraghers chokerende beskyldning til tv-kollega: – Du er illoyal

Der var liv og glade dage på tribunen i Dortmund onsdag aften, da tyskerne på hjemmebane sled sig til en 1-0-sejr mod PSG.

Med på lægterne stod den tidligere fodboldspiller og nu ekspert Jamie Carragher, og han lod sig muligvis rive en smule med af stemningen.

Han stod i hvert fald ikke knivskarpt, da han skulle stå klar på direkte tv efter kampen. Til gengæld var han ærlig omkring årsagen til de snøvlende ord.

– Jeg har fået omkring otte øl nede på den gule mur (stemningstribunen, red.) Jeg har fået en ny familie og nye venner, siger han stående ved siden af Peter Schmeichel i gennemstillingen på CBS Sports.

Efterfølgende stod den på både grin og omfavnelse, da den tidligere Liverpool-spiller fik hevet Dortmund-spilleren Jadon Sancho ind til et interview.

Carragher har selv delt et klip fra interviewet på X, så det er næppe, fordi han fortryder den pæne mængde humle inden tv-optrædenen.

Sponsoreret indhold