Krimi6. maj 2024

Kæmpe gennembrud i Sycamore Gap-sagen: To unge mænd tiltalt

Politiet i England har nu tiltalt to mænd for at have fældet det ikoniske Sycamore Gap-træ
Politiet har tiltalt to mænd for at have fældet det ikoniske Sycamore Gap-træ i september sidste år.
Politiet har tiltalt to mænd for at have fældet det ikoniske Sycamore Gap-træ i september sidste år.
 Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sycamore Gap-træet fældet: Hvad skal der ske med resterne af ikonisk træ?

I over 300 år stod det majestætisk i det bølgende landskab. Årligt lokkede det tusindvis af nysgerrige til – og i 1991 medvirkede det endda i en vaskeægte Hollywood-basker: "Robin Hood: Den Fredløse”.

Men i september sidste år sluttede livet brat for det ikoniske og elskværdige Sycamore Gap-træ i det nordlige England.

Med hjælp fra en motorsav lykkedes det således gerningsmænd at nedlægge træet.

Nu – et halvt år senere – er der så kommet et stort gennembrud i hærværkssagen. Nu er to personer nemlig blevet tiltalt.

Det skriver News.

A picture taken on June 4, 2023 shows the Sycamore Gap tree along Hadrian's Wall near Hexham, northern England. One of the UK's most photographed trees, located next to the Roman-era Hadrian's Wall in northeast England, has been "deliberately felled, " the authority responsible for the local National Park said on September 28, 2023. (Photo by Oli SCARFF / AFP)
4. juni 2023 blev dette billede af det ikoniske træ taget - tre måneder senere blev træet så fældet af hærværksmænd.
 Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet er de tiltalte identificeret som 38-årige Daniel Graham og 31-årige Adam Carruthers. De to mænd blev anholdt tilbage i oktober og senere løsladt. De er dog nu blevet tiltalt for hærværk, efter at de med en motorsav hældede det ikoniske træ.

Det er stadig uvist, hvorfor de to personer valgte at fælde træet.

Eksperter har siden episoden forsøgt at finde ud af, om man kan genetablere det ikoniske træ.

Eksperter har da også tidligere konkluderet, at Sycamore Gap-træet var særdeles sundt, da det blev hugget ned. Træets rodnet er tilsyneladende stadig så stærkt, at der sagtens vil kunne vokse et ”nyt” træ ud fra stammen.

I det tilfælde skal englænderne dog ikke regne med at se et lige så majestætisk træ om et par hundrede år. For når træet har fået skåret hele sin krone af, vil der ikke længere vokse ét langt træ op ad den gamle træstub. I stedet vil der formentlig opstå det, der kaldes vanris. Her vil den gamle stub i stedet få utallige nye skud, der skyder opad og i forskellige retninger. Træet vil dermed ikke blive særlig højt.

Sponsoreret indhold