Reality3. maj 2024

Bjørli Lehrmann har en bestemt ”Forræder”-favorit: - Jeg synes, han er snedig

Sidste år gik hun hele vejen til finalen med sin finurlige umiddelbarhed, men i år hepper naturvejlederen på en ”forræder”-deltager, der ikke umiddelbart minder om hende selv
Interview med 'Forræder' deltager Bjørli Lehrmann. Hun er med i tv-seriens finale. Bjørli er evolutionsbiolog og naturvejleder. Torsdag den 14. september 2023.
Bjørli Lehrmann følger troligt med i den nye sæson af "Forræder", selv om hun ikke er med denne gang.
 Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Bjørli Lehrmann virkede ikke til at være den mest taktiske deltager i ”Forræder”, da sæson et sidste år blev sendt på TV 2.

Alligevel sad hun i finaleafsnittet med om det sidste runde bord, hvor vinderen skulle findes.

Samlet sejr blev det ikke til, men naturvejlederen har ingenlunde set sig sur på programmet.

Tværtimod følger hun ivrigt med i den nye sæson og her har hun ligesom mange andre fundet sin favorit.

- Jeg kan godt lide Heino. Men det er måske også fordi, der er et stort fokus på forræderne. Jeg synes, han er snedig. Har virker utrolig rar og spreder tillid, siger hun til SE og HØR.

Bjørli har også kigget efter ”den nye Bjørli”, men her har opgaven ikke været lige så nem.

Dog har hun tænkt tanken, at Bjarne Henriksen ligesom hende selv går sine helt egne veje.

- Det har strejfet mig, at han var lidt ligesom mig. Han falder lidt udenfor og virker til at være en smule ligesom mig. Og også i min aldersklasse, vurderer hun.

Selv om det efterhånden er længe siden Bjørli Lehrmann tjekkede ind på Hvedholm Slot, er der fortsat drama i hendes liv.

Hun blev for nylig smidt ud af sin egen Facebook-gruppe og er efterfølgende blevet mødt af larmende tavshed af Meta.

Sponsoreret indhold