Reality3. maj 2024

Sille Nimholm jubler: Nu er hun tilbage!

I otte dage havde Sille Nimholm ingen adgang til sin Instagram-profil, som var overtaget af hackere. Nu har paradisoen fået sin profil tilbage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da Sille Nimholm var gæst i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", blev hun taget i en løgn. Se det hele her!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ! SILLE NIMHOLM UNDER ANGREB: MISTER STORT PENGEBELØB

Kriminelle hackere har i otte dage haft kontrollen over Sille Nimholms Instagram-profil.

Forleden fortalte paradisoen, at det digitale angreb, som har låst hende ude af sin egen profil, har kostet hende et betydeligt økonomisk beløb.

- Det er en god sjat. Når jeg får min Instagram tilbage, får jeg travlt, lad mig sige det sådan, sagde Sille til SE og HØR i onsdags.

Og nu får Sille altså travlt, hun har nemlig netop fået sin Instagram-profil tilbage. Det bekræfter hun over for SE og HØR og uddyber på sin tilbagevundne kanal.

- Jeg er tilbage på min Instagram, og jeg laver den her video, så I kan se, at det er mit ansigt, jubler realitystjernen og slår endegyldigt fast:

- Fra nu af er det mig der skriver.

Sille Nimholm
Efter otte dages mareridt kan Sille nu endelig ånde lettet op.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Mens hackerne havde kontrollen over Silles profil, har de ukendte gerningsmænd delt skumle reklamer for blandt andet cryptovaluta i "Paradise"-deltagerens navn.

Det hele er naturligvis meldt til politiet, men det er begrænset, hvad de har været i stand til at gøre. Lige så fortæller Sille, at det har været noget nær umuligt at få fat i Instagram.

Nu er det så endelig lykkedes Albertslund-kendissen at genvinde kontrollen over sin profil, som har mere end 60.000 følgere.

- Det er seriøst den bedste følelse, fordi det har været otte lange dage, siger Sille og tilføjer:

- Det har været megaubehageligt at opleve folk gøre ting i mit navn og med mit ansigt, som jeg ikke kunne stå inde for.

Sponsoreret indhold