Sport3. maj 2024

Nu melder Visma ud om Vingegaards tour-udsigter

Trods hans skrækstyrt er det ikke usandsynligt, at den danske cykelstjerne stiller til start i verdens mest prestigefyldte cykelløb til sommer
Jonas Vingegaard. 
Jonas Vingegaard.
 Foto: Ritzau Scanpix

En punkteret lunge, et brækket kraveben og ditto ribben.

Jonas Vingegaard kom slemt til skade i Baskerlandet Rundt, hvor han i starten af april var involveret i et uhyggeligt styrt. Siden da har prognoserne været dystre for den vævre dansker.

Men nu tyder noget på, at vi får den forsvarende vinder at se i Tour de France alligevel.

I hvert fald, hvis man skal tro Marijn Zeeman, der er sportsdirektør hos Visma - Lease a Bike.

- Det bliver svært for Jonas at nå Tour de France, men det er bestemt ikke umuligt. Han har lige nu travlt med sin genoptræning med hjælp fra vores medicinske stab, siger han til det hollandske medie Wielerflits.

- Vi er fortsat åbne over for muligheden, at han vil være klar til starten af Tour de France. Jonas er meget talentfuld, og vi ved, at han kommer sig meget hurtigt.

Visma - Lease a Bike følger for tiden Jonas Vingegaards situation tæt:

- Vi gør status hver eneste uge. Lige nu kan den medicinske stab ikke fortælle ret meget om, hvilket program han vil være i stand til at følge den kommende periode. Vi må vente og se, men vi håber, han kan forsvare sin Tour de France-titel, lyder det.

Planerne om at Vingegaard skulle køre Critérium du Dauphiné, er ifølge Zeeman helt droppet. Men han mener alligevel, at den rette træningsmængde op til, vil være nok til få danskeren i form til at forsvare titlen.


Sponsoreret indhold