Kendte30. april 2024

Haley Pullos er blevet idømt fængsel for vanvidskørsel

'General Hospital'-stjernen er blevet idømt 90 dages ubetinget fængsel for vanvidskørsel
Den 25-årige skuespiller skal ind og ruske tremmer. 
Den 25-årige skuespiller skal ind og ruske tremmer.
 Foto: Faye Sadou/MediaPunch/IPx

LÆS OGSÅ: Tv-stjernen Haley Pullos sigtet efter vanvidsulykke

Sæbeopera-skuespilleren Haley Pullos har officielt modtaget en fængselsstraf efter en bilulykke, hun var skyld i, i 2023.

Pullos kørte, påvirket af alkohol og marijuana, på en californisk motorvej, da hun hamrede frontalt ind i en modkørende billist.

Den 25-årige skuespiller kørte i den forkerte side af vejen, og det resulterede i personskader og bilskader, skriver flere internationale medier - blandt andre US Weekly.

Ved frontalulykken kørte skuespillerinden med knap 100 kilometer i timen, da hun ramte den anden bil og sendte føreren på hospitalet i kritisk tilstand. Det blev efterfølgende beskrevet som et "mirakel", at ingen mistede livet.

Haley Pullos blev anholdt på stedet dengang, men det er først nu, at strafudmålingen er faldet på plads.

Og nu venter en hård tid altså for den unge kendis, for ikke bare skal hun ind og ruske tremmer.

Ud over at afsone en fængselsdom, skal den tidligere General Hospital-stjerne angiveligt afsone 200 timers samfundstjeneste, fem års prøvetid og betale over 8.000 dollars i erstatning til offeret for ulykken, Courteney Wilder.

I månederne efter ulykken i april 2023, tilbragte Pullos efter sigende tid på et rehabiliteringscenter, og hendes General Hospital-karakter blev genbesat.

- Desværre var jeg involveret i en bilulykke, og jeg har det okay, men jeg får brug for lidt tid til at komme mig. Jeg kommer tilbage så hurtigt som muligt, fortalte hun i maj 2023 til Soap Opera Digest.

Siden har der været stille omkring skuespilleren, der ikke har været aktiv på sine sociale medier siden sidste år.

US Weekly har forsøgt at få en kommentar til dommen fra Pullos advokat, men uden held.


Sponsoreret indhold