Sport30. april 2024

Viaplay sikrer sig Formel 1-rettigheder

En ny aftale sikrer Viaplay Formel 1-rettighederne frem til og med sæsonen 2029
Viaplay Group har sikret sig rettighederne til Formel 1 frem til og med 2029.
Viaplay Group har sikret sig rettighederne til Formel 1 frem til og med 2029.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ramt af sjælden kræftsygdom

Det bliver fortsat på Viaplays sendeflader, hvis man på danske frekvenser skal se Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet i fremtiden.

Således har man sikret sig rettighederne frem til og med sæsonen 2029.

Det skriver Viaplay Group i en pressemeddelelse.

"Viaplay stræber altid efter at kunne give sports fans det indhold de vil have, hvilket denne femårige aftale med F1 i den grad bekræfter. Alle løb, kvalifikationer og træningssessioner samt F1 Sprint-events sendes live, og med mængden af løb og den intensive dækning er underholdningsværdien større en nogensinde før," lyder det blandt andet fra Lars Bo Jeppesen, dansk CEO i Viaplay Group.

Dermed kan de danske fans læne sig tilbage i sofaen og håbe på fremgang for Kevin Magnussen, der ikke just har skovlet pointene til sig de seneste sæsoner.

Sponsoreret indhold