Sport24. april 2024

Arsenal-stjernens kæreste lagt for had: Ikke god nok

Declan Rices kæreste Lauren Fryer har slettet alle sine Instagram-billeder efter mobning fra modbydelige onlinetrolde
Lauren og Declan har været kærester siden de var teenagere. 
Lauren og Declan har været kærester siden de var teenagere.
 Foto: Lauren Fryer Instagram

Hvordan i alverden kan en verdensberømt fodboldspiller være kæreste med "en helt normal kvinde"?

Det spørgsmål trænger sig åbenbart på hos en masse internetkrigere, som har besluttet sig for at tage deres frustrationer ud over den engelske landsholdsspiller Declan Rices kæreste.

25-årige Rice har været sammen med Lauren Fryer i otte år, og parret fik i 2022 sønnen Jude.

I de seneste måneder har Lauren måttet finde sig i modbydelige beskeder fra trolde på sociale medier. Mobningen så ud til at begynde i december, da Rice fik at vide, af en anonym konto, at han "kunne gøre det bedre", det skriver Daily Mail.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-24/yryeye.PNG
Lauren har slettet alle sine billeder.
 Foto: Lauren Fryer Instagram

Som følge heraf, har Lauren nu slettet alle billeder fra sin Instagram-konto, hvor hun har mere end 70.000 følgere.

Realitystjerne til undsætning

De grimme kommentarer har taget overhånd. Det mener Liberty Poole, der deltog i det populære britiske reality-program Love Island i 2022.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-24/21304477658366-1920x1279we.jpg
Liberty Poole er rasende over "urealistiske skønhedsidealer".
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Reality-stjernen, der har over en million følgere på Instagram, kommer nu Lauren til undsætning med en klar besked til de anonyme trolde:

- Jeg synes, hun er smuk. Det her er skørt. Hvad skete der med at fejre forskellige kropstyper og omfavne, hvordan vi alle er individuelt skabt. Skønhedsstandarder i disse dage er urealistiske, og alle er blevet gale på grund af sociale medier.

- Jeg bliver ved med at prædike om det, indtil jeg dør. Tid til forandring, det kan ikke fortsætte, skriver hun i en story efter Lauren fjernede alle sine billeder fra mediet.

Declan og Lauren er kendt for at være notorisk private, og ingen af dem har så vidt vides kommenteret på situationen.

Declan Rice og kollegaerne i Arsenal indtager i skrivende stund førstepladsen i Premier League - skarpt forfulgt af Liverpool og Machester City. Arsenal har dog spillet henholdsvis en kampe mere end Liverpool og to kampe mere end City.

Sponsoreret indhold