Sport24. april 2024

Efter ét års ægteskab: Kelsey Plum og Darren Waller skal skilles

Det amerikanske stjernepar har søgt om skilsmisse bare et år efter at have sagt "ja" til hinanden
Parret er gået fra hinanden. 
Parret er gået fra hinanden.
 Foto: X

LÆS OGSÅ: Indlagt med brystsmerter

Amerikanske sportsfans spærrede øjnene op, da de to stjerner Kelsey Plum (29) og Darren Waller (31) blev gift i marts sidste år.

En WNBA- og NFL-stjerne bejlede pludseligt til at være et af amerikansk sports helt store powerpar.

Det holdt tilsyneladende bare ikke ret længe. De to er nemlig gået fra hinanden bare lidt over et år senere. Det skriver flere internationale medier, heriblandt ESPN.

Ifølge mediet har parret søgt om skilsmisse.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-24/23292098762336-1920x1280we.jpg
Kelsey Plum og Darren Waller skal skilles.
 Foto: Frank Franklin Ii/AP/Ritzau Scanpix

Ingen af de to hovedpersoner har bekræftet skilsmissen, men Kelsey Plum har delt en story på Instagram, der godt kan tyde på et brud i den ikke alt for pæne afdeling.

– Jeg er ødelagt. Jeg gik gennem ild og vand for den mand, men nu ser jeg, at det er tid til at gå, indleder den dobbelte WNBA-mester.

– Gud har givet mig et fantastisk liv, og jeg er virkelig taknemmelig for al den kærlighed fra min familie og venner. En dag vil jeg dele min historie, men det bliver ikke i dag.

De to følger ikke længere hinanden på Instagram og har begge slettet alle billeder, de havde af og med hinanden.

Kelsey Plum spiller for Las Vegas Aces, for hvem hun har vundet to mesterskaber.

Darren Waller spiller for New York Giants, men har tidligere spillet for Las Vegas Raiders. Det var imens han spillede der, at de to mødte hinanden.

Sponsoreret indhold