Sport3. maj 2024

Skandinavisk World Tour-løb er aflyst på grund af økonomi

Tour of Scandinavia bliver ikke til noget i 2024, da økonomien ikke er på plads, meddeler arrangør
Cecilie Ludwig Uttrup (til venstre) blev nummer to i Tour of Scandinavia sidste år efter hollandske Ennemiek van Vleuten. I 2022 vandt hun første udgave af løbet.
Cecilie Ludwig Uttrup (til venstre) blev nummer to i Tour of Scandinavia sidste år efter hollandske Ennemiek van Vleuten. I 2022 vandt hun første udgave af løbet.
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tour of Scandinavia, der har været en del af kvindernes World Tour, er aflyst i 2024 på grund af manglende finansiering.

Det meddeler arrangøren i en pressemeddelelse fredag.

– Det er med tunge hjerter, at bestyrelsen sammen med aktionærer og ledelse har konkluderet, at det desværre ikke er muligt at arrangere Tour of Scandinavia i år, siger løbsdirektør Marius Jørgensen i en pressemeddelelse.

Der manglede tre millioner norske kroner for at arrangere løbet i 2024.

Sponsoreret indhold